Velkommen til Hørhavens hjemmeside

Hørhaven er et miljøterapeutisk botilbud, der tilbyder længere varende ophold eller tidsbegrænsede forløb, i psykiatrisk efterbehandling. Vores hovedydelse er socialpædagogisk støtte, hvor  meningsfulde relationer skaber nye udviklingsmuligheder og perspektiver for den enkelte.

Vores målsætning er at styrke og udvikle den enkeltes ressourcer i et hensyntagende miljø. At støtte beboeren i at komme i gang igen både fysisk og socialt, samt lære at tage højde for egen sårbarhed - i eget tempo. Vores målgruppe er voksne mellem 18-65 år med psykiatrisk lidelse.
 
Alle beboere har egen lejlighed. De fleste af lejlighederne har entré, soveværelse, stue med tekøkken, bad og toilet. Andre er værelser med entré, bad og toilet samt adgang til fælles tekøkken.

Hørhaven er en selvejende institution, der er godkendt efter § 107 og §108. Vi har plads til 9 beboere og er beliggende i naturskønne omgivelser ved Gyrstinge sø på Midtsjælland. Hørhaven blev etableret i 1982 og flyttede i 2001 til Søtofte, i Holbæk kommune.

Ledige pladser på Hørhaven:

Kontakt Ulla Tølløse, tlf. 57800510